MØLLERHØJ

Fra Fynske Fortidsminder har vi følgende information. 

Møllerhøj - også kendt som Møllerens høj eller Bogenhøj - er den eneste bevarede af ni større gravhøje, der lå orienteret SV-NØ mellem Stige og Lumby nord for Odense.

Højen er tinglyst og fredet allerede i 1874 og fik en sten, der skulle vise, at der var tale om fredet kulturarv, på toppen i 1892. Siderne har været kraftigt afpløjede, hvilket har resulteret i de bemærkelsesværdigt stejle sider. Det er uvist om højen har været udgravet. Men er det ikke tilfældet, er der tale om lidt af en sjældenhed, for der findes kun ganske få høje og oldtidsminder, der ikke er blevet plyndrede eller udgravede.

Måske indeholder Møllerhøj stadig den oprindelige gravlæggelse, der formentlig er sket i ældre bronzealder. Som vi kender det fra de imponerende fund i Egtved-, Skrydstrup- , Trindhøj- og Muldbjerghøjene, blev den døde lagt i en bulkiste, en egestammekiste, placeret på et stenleje midt i højen, som herefter blev nøje opbygget af græstørv.

Med i graven fik de gravgaver i form af fine klæder, smykker og personlige ejendele. Og mændene fik deres ultimative statussymbol - sværdet - med i kisten.

Religionen var koncentreret omkring soldyrkelse og frugtbarhed - og gravlæggelserne omkring individet og slægten. Med højrækken markerede man, at området tilhørte en magtfuld og ressourcestærk slægt, der havde forbindelser langt ud i datidens Europa.

I bronzealderens tro har solen stået i centrum. Den skulle have hjælp af naturkræfterne på sin vej over himlen, ved vi fra helleristninger og Solvognen fundet i Trundholm mose i Odsherred. Om morgenen kommer der en fisk og trækker den op af havet, mens en hest hjælper solen op på himlen og henover sit højeste punkt ved middagstid. Om aftenen kommer slangen og trækker Solen tilbage ned i havet, hvor den sejler om natten for at blive trukket op på himlen igen næste morgen.

Højen tilgås fra nord fra Bladstrupvej. Lige efter industriområdet ligger den i et fint og velholdt grønt anlæg ved spejdernes hus.